Jeg er lige ankommet til revet. Det er juli måned og solen er på vej ned ude i horisonten. Jeg er helt alene. Alene med mig selv, mine tanker og fiskeriet. Det eneste som forstyrrer min øregang er bølgernes skulpen og bladene der rasler i træerne bag mig. Det er en smuk og velkendt følelse. Jeg kan mærke strømmen fra det mørke vand presse på den venstre side af mine ben og nattens tiltagende strøm fortæller mig at forholdene kun bliver bedre i løbet af aftenen.

Forhåbningerne er skudt helt i vejret. Mine sanser er fuldstændigt skærpet og jeg lægger mærke til hver enkelt lille lyd og bevægelse omkring mig. Det er især høresansen som der er skruet op for. Netop denne sans er et af mine vigtigste værktøjer når man fisker havørreder i sommernatten. Et hvert plask der bryder overfladen af vandet kan hurtigt vise sig at være en havørred som er trukket ind over revet, for at søge føde i nattens mulm og mørke. Her kan jeg mærke at jeg er hjemme.

Har du fisket havørreder på flue langs de smukke fynske kyster og har mærket hugget fra en havørred forplante sig i stangen og direkte ned i dig, kender du også den lykkefølelse der øjeblikkeligt bliver placeret dybt i kroppen, når du mærker fiskens puls gennem linen, stangen og ind i dig. Forestil dig nu denne samme følelse men hvor din synssans ikke er til stede, og din hørelses- og følelsessanser er helt skærpet og responsive. Det er en fantastisk følelse. Faktisk er dette natfiskeri efter havørred gået hen og er blevet en af mine yndlingsformer for fiskeri, da ens sanser er så skærpet og hugget føles meget mere intens.

Jagten sættes ind

Jeg tager en dyb indånding inden jeg lægger det første kast ud over revet. Kastet bliver lavet med høj koncentration og jeg mærker straks at strømmen trækker fluen højre over revet, mens at min sorte streamer flue, som jeg kalder Den Storte Ninja (Black Silverfox) ligger lige under overfladen og blafrer og pulserer med hårene og nu kan hugget udløse sig når som helst! Pladsen jeg har valgt er et klassisk rev her på Fyn med dybt vand på begge sider af revet, og netop på disse pladser kommer der helt naturligt en stærk strøm. Jeg kender pladsen ud og ind som var det min egen baglomme og ved præcis hvornår, der kommer en stor sten man kan falde over. Jeg har valgt denne plads da det dybe vand i sommerperioden er en smule køligere end på det lave vand. Ydermere løber der en strøm henover revet, hvilket sørger for at der er høj vandudskiftning og samtidigt køler vandet ekstra ned. Netop dette køligere vand sætter gang i fiskene, da de nu får mere energi til at tage føde til sig. Det dybe vand er en essentiel del af natfiskeriet og selvom der er dybt vand, benytter jeg altid en flydende line on natten for når havørreden jæger i sommernatten, jæger den nedefra og kigger opad efter et nemt bytte. Den søger efter en silhuet mod nattens lyse himmel og er ikke bleg for at give et hug fra sig når den rigtige silhuet kommer svømmende henover revet.

Den rigtige teknik

Da jeg denne nat fisker over et strømmeligt rev, har jeg valgt at sætte en sort streamer flue, på forenden af linen, som går lige nedenunder overfladen af vandet. Det er vigtigt at fluen står højt i vandet, da den her skaber en større silhuet og er nemmere for havørreden at se. Når jeg fisker med en streamer flue om natten, stripper jeg fluen ind i et kontinuerligt langsomt træk med begge hænder, og med stangen under armen. En såkaldt ”roly poly” indtagningsteknik, denne metode har vist sig at være enormt effektivt i natfiskeriet.

Havde jeg derimod fisket på en dag hvor der havde været stille forhold og ingen strøm, havde jeg fisket med en skumflue som lå ovenpå vandoverfladen. Dette kan være utroligt giftigt i stille vand, da fluen her laver en kølevandsbølge, som trigger fisken til at hugge. Ydermere har fluen en stor silhuet, da den nu ligger ovenpå vandet og ikke under.

Når jeg fisker i nattetimerne, er det altid fluer i sorte og mørke nuancer. Dette gør jeg da den sorte farve skaber en større kontrast mod nattehimlen, og derfor er mere synlig nedenfra end en hvid og/eller lys flue vil være. Den er derfor nemmere for fisken at spotte i vandet, hvilket er det første kriterie for at fisken overhovedet hugger fluen! Som hovedregel benytter jeg altså en stor streamer flue som går lige under overfalden på de dage hvor der er gang i vandet; strøm og bølger. Hvis der derimod er stille forhold og ingen strøm og bølger, benytter jeg en flydende skumflue, som laver en masse larm og bøvl på overfladen af vandet.

Fluelinen blev løftet fra vandet og jeg begyndte at lave mit kast, med en enorm koncentration lægger jeg fluelinen ud på venstre side af revet, hvorefter jeg begynder med en stille og rolig ”roly poly” indtagning, så den sorte ninja bare svævede lokkende hen over revet. Men der skete ikke noget… Ingen fisk viste sig at være interesseret i fluen… Jeg lagde endnu et kast til venstre for revet, men denne gang et lidt kortere kast. Med et kortere kast kan jeg affiske det vand som er tæt inde ved land da fiskene også kan stå her.

I fuldmånens skær kan jeg se at fluelinen strækker sig perfekt ud og straks bliver linen ført højre over af strømmens stærke kræfter. Men linen når ikke langt før jeg pludselig hører et plask et par meter foran mig. Min følelsessans er helt skærpet, og jeg mærker straks et træk i modsatte retning af hvad jeg normalt ville føle af strømvandet. Det er en havørred som har ædt fluen. Fisken er bestemt ikke tilfreds med situationen og begynder straks at bruge strømmen til sin fordel. Med et skrigende hjul der forsøger at stoppe og holde fisken hen, er det tydeligt at havørreden har andre planer. Fisken løber med strømmen, tager et enormt udløb og jeg er her ikke i tvivl om at dette er en rigtig flot havørred. Her kan jeg kan mærke at jeg lever.

Efter en hektisk kamp med fisken, får jeg trukket den ind hvor jeg for første gang kan se glimtet fra den sølvblanke havørred lyse op i nattens mørke, med små glimt fra fuldmånens lys. Adrenalinen pumper i gennem kroppen og mine hænder ryster – jeg tror aldrig at kroppen vender sig til sådanne oplevelser. Med fisken i nettet kan jeg stille og roligt bevæge mig op på kysten igen, hvor jeg kan få en lille pause og nyde synet af næsten 70 cm sølv, der glimter i nattehimlen. Kaffen er blevet helt kold, men jeg har fået varmen i hele kroppen. Det er det her jeg elsker. Hugget fra havørreden og med skærpet sanser hvor hugget intensifiseres. Forholdende på denne plads er de samme i morgen, og jeg har allerede sat kryds i kalenderen for hvad jeg skal lave i morgen nat.