Brutale gedder i den tidlige sommer

Massere af action!

Udgivet af: Nikolaj Andersen - Certificeret Dansk Fiskeguide

d. 12. Juni 2023

Det er lang tid siden at jeg har været på en rigtig geddetur. En af de ture hvor fiskeriet går amok og gedderne bare i er hugge. Da min kammerat, Carl, og jeg fik lov til at fiske i en privat lukket sø, var der ingen tvivl - vi skulle bare afsted og det kunne ikke gå for langsomt!


Søen vi fiskede i er privat eget og fiskeriet er derved ikke under særlig stort fiskepres. Det kan medvirke til at fiskene har det bedre og derfor kan gro til pænere størrelser. Så da vi endelig fik lov, kunne vi næsten ikke få armene ned af begrejstring.


Dagen kom og vi fik pakket bilen og kørte afsted mod søen. Da vi ankom riggede vi vores grej til og strøg ned til søen. Der gik ikke lang tid før at vi havde det første hug fra en pæn gedde, og fiskeriet fortsatte bare i topklasse.


Carl Marten fanger en stor gedde på flue

...og fiskeriet fortsatte bare i topklasse.

Fiskeriet var konge. Vi havde rigtig mange forskellige fisk oppe og vende, men tabte også en hel del, da vi fiskede med modhageløsekroge for at beskytte fiskene.


Da vi kom henover middagen og vejret begyndte at blive varmere og varmere, begyndte fiskene at søge mod det dybere vand og blev svære at få til at hugge. Vi følte faktisk næsten at det blev umuligt. Vi besluttede os derfor for at tage en pause, før vi atter fiskede videre. Denne pause viste sig at være vigtig, da fiskene herefter var villige til at lege med igen.

Nikolaj Andersen Fanger en pæn gedde

Første fisk på flue - nogensinde!

Min kammerat er spinnefisker og fiskede derfor med bombarda og flue. En giftig kombination i geddesøen. Men da han pludselig sagde til mig "lad mig lige prøve den fluestang der", blev jeg en smule chokeret, da han aldrig har kastet før og det er pænt store kroge som er på sådan nogle geddefluer. Men om ik andet fik han lov.

Han tog et par kast og det gik faktisk rigtig fint. Jeg intruerede ham en smule i fluekastet, og efter kun 4 kast, havde han en rigtig pæn gedde efter fluen. Han skyndte sig at lægge et kast mere... og SLAM! Så huggede gedden brutalt igen. En vild fight påbegyndte, og han kunne næsten ikke få armene ned efter at have kroget sin første fisk på flue, nogensinde. Jeg stod stolt på sidelinjen og var selv helt oppe og køre. En fantastisk oplevelse da fisken landede i nettet.

Kæmpe gedde fanget i en geddesø

Husk at passe på dem!

Fiskene har lige været i gang med at gyde og er derfor en smule tynde og beskadiget. Men er også sultene oven på sådan en omgang. Derfor behandler vi gedderne med respekt og nænsomhed, for ikke at skade dem.



Se videoen

Under hele fiskedagen filmede og dokumenterede vi hvad der skete. Se hele videoen herunder og få et godt grin til dagen!

Har du spørgsmål til os?

Du er mere end velkommen til at kontakte os - vi står altid klar til at svare!